Skip to main content
Antallet af cyberangreb mod virksomheder pr. uge steg med 50 % ved udgangen af 2021 – og det forventes, at tallet kun vil fortsætte med at stige i 2022. Cyberkriminalitet har altid eksisteret, men hvad har gjort den mere aggressiv på det seneste? Pandemien har betydet, at vi alle bruger mere tid på vores enheder for at holde kontakten, og jo flere mennesker der er online, desto flere kriminelle vil der også være. Målet er fortsat det samme – penge, personlige oplysninger osv. – men de mest snedige svindelnumre skifter jævnligt udtryk for bedre at skjule de advarselstegn, vi ved, at vi skal holde øje med. Phishing er stadig den mest almindelige (og uden tvivl mest succesfulde) taktik for svindlere i 2022. Der findes mange forskellige typer phishing , herunder: 🎣Spear phishing 🎣Vishing 🎣Smishing 🎣Phishing via sociale medier 🎣Whaling (eller CEO-svindel) 🎣Og flere endnu…. Vishing-angreb sker via telefonopkald (som de opkald om din bils udvidede garanti), smishing sker via sms, og whaling er rettet mod de store fisk, såsom direktører. Selvom phishing-forsøg kan optræde i forskellige skikkelser, er mange af metoderne til at genkende dem universelle. 🌍 Verificér afsendere, der virker ukendte, usædvanlige eller normalt har ringe kontakt med dig, via et andet betroet kommunikationsmiddel (dvs. hvis du modtager en mistænkelig e-mail, så send en sms som opfølgning). Svindlere vil skabe en falsk følelse af hast for at narre dig til at handle hurtigt uden at tænke dig om. Nøgleord som “Øjeblikkelig opmærksomhed” og “ASAP” kan være tegn på, at du står over for phishing. Hvis du får tilsendt ukendte eller uventede vedhæftede filer eller links, er risikoen for, at de er ondsindede, høj. Download ikke ukendte filer til din enhed, før du først har verificeret afsenderen og den vedhæftede fils ægthed. En god metode til at afsløre falske links er at føre markøren hen over dem (pas på ikke at klikke!) og se, hvilken webadresse der vises. Hvis linkets navn og webstedet ikke stemmer overens eller virker mistænkelige, er det tid til at bede sikkerhedsteamet om hjælp. 🤺 Når phishing-forsøg lander i din indbakke, dine beskeder osv., kan de være en effektiv bærer af forskellige former for svindel. Reklamer for falske rejsepriser, falske forhandlere med fantastiske tilbud eller hackede/efterlignede berømtheder, der beder om donationer til et værdigt formål, er blot nogle få af de svindelnumre, man bør være på vagt over for. Ressourcebillede Svindel er økonomisk motiveret og forsøger ofte at få fat i brugerens private oplysninger. Svindel inden for onlineshopping, rejseforsikring, scareware, gældssanering og meget mere rammer alle vores aktiviteter online. Når nogle af dine oplysninger er lækket, gør det det blot lettere for de kriminelle at udarbejde endnu mere overbevisende, målrettet svindel mod dig i fremtiden. Målrettede annoncer dukker op overalt online, men nogle af tilbuddene er for gode til at være sande. Falske annoncer kan omdirigere dig til ondsindede websteder eller endda få dig til at betale for varer, du aldrig modtager (og samtidig afgive dine kortoplysninger). Når du handler online, skal du kontrollere, at webadresserne passer til den virksomhed, du handler hos, især på betalingssiden. Selv store virksomheder kan blive hacket – formjacking gør det muligt for cyberkriminelle at stjæle webtrafik fra rigtige forhandlere og sende den til svigagtige sider. For høj betaling for varer og tjenester bruges ofte som en måde at stjæle dine penge på. En svindler sender et større beløb end aftalt og beder dig derefter overføre en del af pengene tilbage. Tricket er, at deres check eller overførsel bliver afvist, efter du allerede har sendt en tilbagebetaling fra din konto. Hvis du nogensinde bliver bedt om at sende en overbetaling tilbage, kan det være tid til at indberette det og søge hjælp. 💰 ⭐Professionelt tip: Svindel kan antage mange forskellige former , men hvis en virksomhed eller person nogensinde beder dig om betaling, før ydelserne er leveret, ELLER om at betale, før du kan modtage den annoncerede fordel (f.eks. et ansøgningsgebyr for et gældssamlingslån), er der større sandsynlighed for, at det er svindel. En af de mest udbredte taktikker hos svindlere er at skabe en følelse af hast. E-mails og flyers om lån med 0 % rente og gældssanering er fyldt med vendinger som “Kun i en begrænset periode” for at udnytte din naturlige frygt for at gå glip af noget. Lad være med at lade dig rive med. Hvis et tilbud virkelig interesserer dig, så tag dig tid til at undersøge virksomheden og læse mange anmeldelser online, før du svarer. Og når du kontakter virksomheden, så brug en betroet kontaktmulighed fra virksomhedens websted, hvis den oprindelige kontakt skulle være forfalsket. Mere aggressiv svindel, f.eks. hvor man udgiver sig for at være myndighederne i forbindelse med skatteopkrævning, forsøger at skræmme dig til at sende penge eller oplysninger … ellers. Husk, at organisationer som den amerikanske skattemyndighed IRS sjældent kontakter dig uden først at sende et formelt brev og ikke har til hensigt at true dig. Hvis du er mistænksom over for hårdhændet inddrivelse af gæld eller tilsvarende henvendelser, bør du kontakte den påståede organisation direkte via en alternativ kontaktmulighed. Ressourcebillede Der dukker nye svindelnumre op hver dag, så vær altid på vagt. Afslør ikke personlige oplysninger online, medmindre kilden er verificeret og betroet. Er du i tvivl, så tøv ikke med at indberette noget mistænkeligt til sikkerhedsteamet. Når du indberetter svindel, hjælper det os med at identificere, hvad vi skal holde øje med, og med at beskytte hinanden. 🤝 Pas på derude!