Skip to main content
Phishing er den mest almindelige form for social engineering – et fint udtryk for, at en hacker finder på en meget overbevisende historie for at narre dig til at gøre noget for vedkommende eller give adgang til private oplysninger. Faktisk sendes der over 3,1 milliarder forfalskede e-mails hver dag. Phishing udføres som regel via e-mail, men du kan også blive udsat for phishing via sms eller telefonopkald (henholdsvis smishing og vishing). Uanset om du var opmærksom på det i øjeblikket eller ej, har du helt sikkert set mistænkelige e-mails før. Disse e-mails forsøger ofte at lokke dig til at klikke på et link eller åbne en vedhæftet fil, som inficerer din enhed med malware. Nogle gange er phisherne utroligt direkte og beder dig blot om dine legitimationsoplysninger eller personlige oplysninger (så frækt!). Vi ser nærmere på andre typer phishing om lidt. Lad os for nu fokusere på svindel via e-mail – det er trods alt den mest almindelige måde, hvorpå cyberkriminelle gennemfører phishing-angreb. EKSEMPEL: En “leverandør” sender dig en faktura for et køb, men vent lidt … der er noget, der lugter af phishing. E-mailadressen er ikke rigtig din leverandørs – den ligner den bare meget (amy@companyname vs amyb@c0mpanyname). Faktisk ligner den så meget, at du ikke opdagede, at det var en forfalsket e-mailadresse, før du ved at downloade den vedhæftede PDF-fil kom til at installere malware på din enhed – eller før den rigtige leverandør sender dig sin faktura, og du indser, at du har betalt en phisher!

Sådan forbliver du årvågen

Resource image Cyberkriminelle er snedige og har masser af øvelse i at spille beskidt. Men du har magten til at beskytte din organisation. Der er et par ting, du kan gøre for at undgå phishing-svindel:
  • Stol på, men kontrollér. Før du svarer på en e-mail, hvor du bliver bedt om at downloade noget eller dele oplysninger, bør du dobbelttjekke afsenderens identitet. Hvis din “chef” skriver til dig og beder dig overføre penge, så ring til vedkommende og få det bekræftet. Sørg for at bruge et nummer, du allerede har gemt, og ikke et nummer fra den potentielt mistænkelige e-mail.
  • Vær på vagt over for links og vedhæftede filer. Selvom ikke alle hyperlinks eller vedhæftede filer er skadelige, er det den mest udbredte måde, phisherne får fat i dig på. Før du klikker på et link, skal du holde markøren over det og kontrollere, at destinations-URL’en ser legitim ud. Hvis linket er forkortet (f.eks. bit.ly- eller goo.gle-links), skal du udvise forsigtighed, da du ikke kan vide, hvor det fører dig hen. På samme måde bør du aldrig downloade en vedhæftet fil fra en afsender, du ikke kender. Hvis du åbner en vedhæftet fil, skal du holde markøren over filen og se, hvad filtypenavnet er. Hvis det er en .exe-fil eller en filtype, du ikke genkender, f.eks. .Ink osv., så lad være med at åbne den! Hvis din e-mailudbyder giver mulighed for det, skal du virusscanne alle vedhæftede filer. Og endelig: Hvis du har downloadet en Microsoft Office-fil, og programmet spørger, om du vil “aktivere makroer” eller “aktivere indhold”, så lad være! Hvis du aktiverer makroer, kan din computer blive kompromitteret.
  • Hvis en e-mail er mistænkelig, så rapportér den! Uanset om din organisation har en knap til at rapportere phishing i e-mailklienten, eller du skal kontakte IT- eller sikkerhedsteamet direkte, skal du advare dem i overensstemmelse med din organisations politikker og procedurer for rapportering. Det er bedst ikke at videresende en mistænkelig e-mail til IT (eller andre), da det kan udsætte dem for risiko. Det sidste, du ønsker, er, at en intetanende kollega åbner netop det link eller den vedhæftede fil, som du er mistænksom over for. Ring eller skriv i stedet til dem for at forklare, hvad der sker, så de er advaret. Det kan også være en god idé at vedhæfte et skærmbillede af den e-mail, du rapporterer.
Resource image

Bonustip! Undgå offentligt Wi-Fi, når du arbejder hjemmefra

Vær på vagt over for offentlige netværk uden adgangskodebeskyttelse. Det er desværre meget nemt for en kyndig hacker at “forfalske” navne på Wi-Fi-netværk. Det åbne netværk hedder måske “Starbucks”, men er det nu også det? En hacker kan give et Wi-Fi-netværk ethvert navn, vedkommende har lyst til! Hvis du forbinder til offentlige netværk, bør du gøre det til en regel ikke at logge ind på nogen arbejdskonti. Hvis du logger ind på arbejdskonti via en hackers imiterede netværk, kan du give vedkommende indblik i alt, hvad du foretager dig. Selv på et legitimt netværk kan en cyberkriminel bruge en offentlig Wi-Fi-forbindelse imod dig. Vær på vagt over for notifikationer om tilsyneladende velkendte softwareopdateringer (f.eks. fra Spotify eller dit antivirusprogram), der vises, mens du er forbundet til et offentligt netværk. Det kan være falske beskeder, som en hacker har indsat for at få dig til at downloade malware. Hvordan undgår du disse Wi-Fi-cyberangreb? Brug altid din egen personlige hotspot, eller brug et VPN, når du ikke kan bruge en pålidelig Wi-Fi-kilde.

Viden er magt!

Når du lærer mere om phishing-angreb, udstyrer du dig selv med den viden, du har brug for for at gennemskue de kriminelle. Selv noget, der virker småt – som at rapportere en phishing-e-mail til IT – kan gøre en stor forskel for din virksomheds sikkerhed. At vide, hvad man skal holde øje med, er en stor SEJR, der er værd at fejre, så hent endnu en kop kaffe. Du har fortjent den. Resource image