Skip to main content
Vi har talt om phishing … du ved, når du modtager en e-mail, der narrer dig til at udlevere personlige oplysninger eller åbne en inficeret vedhæftet fil. Men i dag handler det om phishings yngre bror, smishing … en trussel, der vokser op lige for øjnene af os!

​
Hvad er smishing?

Navnet smishing er en sammensætning af ordene “phishing” og “SMS”. Det betyder blot phishing via sms. Enkelt, men alligevel så effektivt. Hvorfor? Nyere statistikker viser, at vi bliver mere forsigtige, når det gælder phishing. Og selvom cyberkriminelle investerer tid og kræfter i at få deres spam til at se meget troværdig ud, er vi bevidste om faren og er stadig mere opmærksomme, når vi åbner e-mails i vores indbakke. Det forholder sig dog helt anderledes med sms’er. Det skyldes, at vi har et usædvanligt intimt forhold til vores smartphones. Vi bruger dem så meget, at de næsten er en del af os selv. Vi læser sms’er på farten og svarer i gennemsnit på 98 % af dem! Det er en enorm forskel sammenlignet med e-mails (som vi notorisk sletter uden overhovedet at kigge på dem, haha)!

​
Er sms’er mere troværdige end e-mails?

Og svindlere er dygtige til at udnytte den tro – omkring 87 % af alle phishingangreb på mobile enheder bruger beskeds-, spil- og sociale medie-apps. Cyberkriminelle forsøger at lokke os via sms’er for at stjæle vores personlige oplysninger eller inficere vores smartphones for at få adgang til dem. Når det er lykkedes, kan de nemt stjæle vores penge, oplysninger eller identitet. Og hvis du bruger din smartphone til arbejdsrelaterede formål, kan smishere også få adgang til dine virksomhedskonti eller virksomhedsoplysninger. Og det betyder endnu flere problemer.

​
Typer af smishing

Her er nogle forskellige eksempler på smishing:
  • Et uopfordret svar med dine personlige oplysninger (fødselsdato, cpr-nummer, kontonummer) for at overbevise dig om, at det er ægte;
  • Et link, der fører dig til et websted, hvor du bliver bedt om at indtaste dine personlige oplysninger. Meget ofte angiver disse sms’er, at du vil blive opkrævet betaling for en bestemt tjeneste, hvis du ikke gør det;
  • Et link til download af en app (som normalt er malware );
  • En besked om at overføre penge til velgørenhed eller til en enhed i udlandet, der har brug for din hjælp, hurtigst muligt [øjenrul].
Men til dato er den mest indbringende type smishing af alle banksmishing . Det ser som regel ud som en sms-advarsel (angiveligt fra din “bank”), der oplyser, at der er foretaget en stor overførsel fra din konto, og at du skal ringe til et bestemt nummer for at blokere den falske overførsel. Hvis du ringer, bliver du bedt om at bekræfte dine personlige oplysninger og bankoplysninger, hvorefter dine penge forsvinder hurtigere, end du kan nå at lægge på!

​
Sådan beskytter du dig mod smishing

Der er nogle ting, du kan gøre med almindelig sund fornuft for at undgå at blive udsat for smishing:
  • Svar aldrig på sms’er fra personer, du ikke kender.
  • Svar aldrig på sms’er fra et nummer, der ikke ligner et almindeligt telefonnummer, f.eks. 5000. Det er det mest åbenlyse tegn på, at det ikke er en sms, men en e-mail sendt til din telefon.
  • Klik ikke på links, du modtager i sms’er. Hvis de kommer fra en troværdig afsender, så kontrollér, om vedkommende virkelig har haft til hensigt at sende dem til dig.
  • Lad dig ikke friste af hastende tilbud, da de altid er et hackerforsøg!
  • Oplys aldrig personlige oplysninger som dit kontonummer eller din kortkode via sms. Hvis du modtager en sådan anmodning fra din bank, skal du straks anmelde den og bruge det telefonnummer til banken, som du finder på bankens websted.
  • Gem ikke dine kreditkortoplysninger på din smartphone.