Et indefra-job: Trusler iblandt os
Ifølge Verizons Data Breach Investigations Report fra 2019 involverer en tredjedel af alle databrud i virksomheder interne medarbejdere . Det er meget, når man tænker på, at vores medarbejdere og kolleger er dem, vi kender og stoler på. Lad os se nærmere på insidertrusler og se, hvordan de kan bekæmpes!Hvad er en insidertrussel?
En insidertrussel er en menneskelig sikkerhedsrisiko, der kommer indefra en organisation. De skyldige er ikke almindelige cyberkriminelle, men nuværende eller tidligere medarbejdere eller kontraktparter, som bringer sikkerheden omkring jeres data i fare. Det kan ske ved et uheld (vi kalder dem uagtsomme insidere – ofte er det dem, der bliver offer for social engineering-angreb ), men det kan også ske med vilje ( ondsindede insidere ). Både uagtsomme og ondsindede insidere er yderst farlige, og det kan betale sig at bruge tid og kræfter på at opdage deres handlinger, før der sker skade. Insidertrusler kan antage forskellige former – fra et organiseret angreb på en virksomheds tophemmelige oplysninger og manipulation af vigtige data til en utilsigtet, men skadelig datalækage. De kan forårsage enorme økonomiske tab og omdømmetab for enhver organisation – især for velkendte navne!Hvordan opdager man en insidertrussel?
Insidertrusler er vanskelige at opdage, primært fordi insiderne allerede ved, hvor de følsomme data er gemt, og har legitim adgang til dem. De arbejder måske regelmæssigt med dem, så det er en udfordring at afgøre, om de blot udfører deres arbejde eller deltager i potentielt ondsindede aktiviteter. Der findes ingen antivirus mod menneskelige trusler. For at bekæmpe insidertrusler skal I bruge en langt stærkere sensor … MENNESKER! Træning af medarbejdere i tegn på en insidertrussel vil i høj grad øge jeres evne til at opdage mulige brud tidligt. Når alle kender risikoen og har et databeskyttelsesfokus, er de mere opmærksomme og opdager usædvanlige forhold tidligere. Her er en liste med nyttige råd:- Vid, hvor jeres følsomme data befinder sig, og hvem der har adgang til dem . Begræns antallet af personer, der kan se dem. Forsøg at fjerne dokumenter, der er åbne for alle. Sørg for, at I kender virksomhedens politik for følsomme dokumenter, og hvordan de skal opbevares og distribueres. Husk, at alle ondsindede handlinger kræver to faktorer: en ondsindet bruger og en mulighed. Hvis I ikke giver muligheden, er der mindre risiko for, at I oplever en insidertrussel!
- Vær opmærksom på uventede ændringer i jeres medarbejderes og kollegers adfærd. Overvej, om deres situation for nylig har ændret sig: Var de ivrige efter at blive forfremmet, men fik aldrig chancen? Er de utilfredse på arbejdspladsen og føler, at de er underbetalt? Den slags situationer gør det lettere for folk at overbevise sig selv om, at deres forkerte handlinger i virkeligheden er i orden. Hold øje med personer, der: logger på systemet oftere, især uden for arbejdstiden, anmoder om adgang til filer uden for deres arbejdsopgaver, bruger uautoriserede lagringsenheder (USB-drev eller disketter), downloader eller tilgår store mængder data uden tilsyneladende grund, sender følsomme data via e-mail uden for organisationen, eller konstant taler om en ny og spændende mulighed, men ikke er villige til at afsløre nogen detaljer.
- Vær forsigtig med nye medarbejdere – undersøg deres baggrund, før I tilbyder dem ansættelse, og bed altid om referencer. Tag jer tid til at lære dem at kende, og sørg for, at de kun har adgang til de filer, de har brug for.
- Reagér hurtigt! Hvis en persons adfærd ser mistænkelig ud, skal I straks underrette jeres sikkerhedsteam.

